be nyheder

Spydspidsen for vores el-service i Skals og omegn er Anders Norup

Lokalt i Skals, Borup, Hald, Lund, Bøstrup og Ulbjerg m.fl. har Anders længe været et kendt ansigt. Men i vinters blev han bredere berømmet. Det skete ifm. et indslag på TV Midtvest, fordi han fortrækker arbejdslivet, frem for pensionisttilværelsen.

Med sin smittende energi, sin faglige erfaring, sin stabilitet og gode menneskelige egenskaber var Anders den helt rigtige for os at placere i spidsen for vores el-service i Skals og omegn.

Ringer du til os i Skals, hvor vi på Hovedgaden 56 har lageradresse, er det som udgangspunkt Anders, der svarer. Du viderestilles kun til vores hovednummer i Viborg, hvis en opgave gør det helt umuligt for ham at tage telefonen.

Foruden Anders kan du i Skals og omegn også møde tre af vores andre dedikerede elektrikere: Hugo Skov, Samuel Kristiansen og Jonas Randa Nielsen.

Dog klarer Anders til dagligt det meste selv. Han er - som mange andre elektrikere i sin generation - uddannet til lidt af hvert. (I dag er en nyuddannet elektriker i højere grad specialiseret).

Og Anders nyder variationen i sin arbejdsdag. – Med få timers mellemrum kan han blive kaldt ud til noget så forskelligt som opvaskemaskinen i det private hjem, der konstant slår relæet fra, til et landbrug, hvor malkerobotten pludselig ikke fungerer.

Med det sagt tilkalder Anders selvfølgelig ekstra hjælp fra alle vi andre i Viborg, hvis det behøves. – Dette sker nærmest kun vedr. de VVS-opgaver, som vi også gerne klarer.

Står du med behov for el-service i Skals eller omegn? Ja, så ring trygt 86 69 61 88 til Anders, der som morgenmenneske tidligt svarer på telefonen og hurtigt kan rykke ud.

 


Læs mere om samme emne: